top of page
JOBS

Er du vores næste praktikant?

Til efteråret 2025 søger Rocket Road Pictures en praktikant, der vil være en del af vores dedikerede team i hjertet af Filmbyen Aarhus. Her er der højt til loftet - både fysisk og kreativt - og en udsigt, der inspirerer.

Hvad kan du forvente?

Som praktikant bliver du en vigtig del af en lille virksomhed med store drømme. Du vil under praktikforløbet arbejde tæt sammen med vores producerteam og få indsigt i alle aspekter af filmproduktion, herunder manuskriptarbejde, finansiering og koordinering.

​

Vi prioriterer, at du får det maksimale ud af din praktik, så vi tilpasser forløbet efter dine ønsker og mål.

​

Hvem er du?

Vi søger dig, der brænder for film og elsker at opleve magien på det store lærred.

​

Det vil være en fordel, hvis du:​

  • Har stærke skriftlige færdigheder

  • Har skarpe research-evner

  • Har kendskab til finansieringsforhold i filmbranchen

  • Har erfaring med produktion af levende billeder

  • Har arbejdet med konceptudvikling og post-produktion

​

Praktiske detaljer:​

Praktikken løber fra start august til og med november. En almindelig arbejdsdag er i Filmbyen Aarhus fra kl. 8.30-16.30.

​

Praktikken er ulønnet og skal være meritgivende for dit studie.

​

Spørgsmål og ansøgning sendes til: nl@rocketroadpictures.com

Samtaler afholdes løbende.

 
Screenshot 2025-03-06 at 18.08.53.png
VIEW THE TEAM
CONTACT US
bottom of page